Er du en erfaren bygge-projektleder, der kan slå hovedet på sømmet? Vi leder efter en knivskarp profil til vores privatkundeteam. Er det mon dig?

M5-Byg Concept er et hurtigt voksende murerfirma, der arbejder med både privat- og erhvervskunder. I privatkundeteamet løfter vi alt fra mindre mureropgaver til store totalrenoveringer.

Vores dygtige team har rygende travlt og vi har derfor brug for en spiller mere på holdet snarest muligt.

Det perfekte match…dig?

Vi leder efter en engageret og ansvarsbevidst holdspiller, der kan styre et projekt sikkert i mål. Er du en positiv og udadvendt person med en proaktiv tilgang til opgaveløsning? Elsker du at have mange bolde i luften (og gribe dem alle igen – også de andres!) og er du god til at få opgaverne ekspederet hurtigt og effektivt? Er du ikke bange for at få lidt jord under neglene og vil du trives i et dynamisk miljø med et team af 7 øvrige bygge-projektledere og en bogholder? Så er du måske vores nye kollega…

Jobbet…

Hos os løfter vi i flok, så du skal være klar til at hjælpe og træde til, hvor der er brug for dig, men du har naturligvis dine egne ansvarsområder, som bl.a. er:

  • ​Kompetent gennemgang af tilbud fra underentreprenører
  • ​Tilbudsberegning af privatkundeprojekter i alle størrelser: fra køkken- og badrenoveringer til totalrenoveringer af lejligheder og huse, samt opførelse af tilbygninger.
  • Projektledelse i alle faser: fra første kontakt med kunden til aflevering af færdigt projekt

Forventninger til dig…

Du har en håndværksmæssig baggrund og har erfaring fra en lignende stilling. En tillægsuddannelse som bygningskonstruktør vil være en fordel, men er ikke et krav. Du er et positivt og udadvendt menneske, og qua din viden og indsigt i alle relevante faggrupper, samt din konstruktive og løsningsorienterede tilgang til projektledelse, skaber du hurtigt gode og tillidsfulde relationer til kunder, samarbejdspartnere og kollegaer.

På IT-fronten jonglerer du erfarent med særligt Excel og til dels den øvrige Office pakke, og du er vant til at arbejde med øvrige projektstyringsværktøjer (kendskab til e-regnskab er en fordel, da vi styrer vores projekter derigennem). Du har gode kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt, og trives med en god kombination af nye udfordringer og mere rutineprægede opgaver, ligesom du skal have en kæmpe JA-hat med på arbejde hver dag. For vi siger altid JA, bruger humor ivrigt og tilstræber at dagen skal være sjov og god for alle.

Du skal have en solid ballast, tro på dig selv og trives med en no-bullshit-jargon, der er både ærlig, kærlig og direkte.

Alm. kørekort B er en forudsætning for ansættelse.

Vi glæder os til at høre fra dig…!

Der er tale om en fuldtidsstilling med mulighed for en variabel arbejdstid indenfor kontorets åbningstid fra kl. 06-16.30. Vi tilbyder sundhedsforsikring, pensionsordning og løn efter kvalifikationer. Du vil få en firmabil stillet til rådighed. Tiltrædelse snarest muligt

Har du spørgsmål til stillingen, så ring til Mikael Jørgensen på 28918132.

Ansøgninger sendes til mikael@m5-byg.dk. Ansøgningsfristen er 30.11.2021, men send din ansøgning med det samme, da vi holder samtaler løbende.

Ønsker du en pris i dag?

Udfyld formularen med dine ønsker og informationer, og vi vil sammensætte et uforpligtende tilbud til dig!​

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Se vores arbejde​

Her kan du se et udsnit af de opgaver vi tidligere har løst for vores glade kunder. Vi har udført alt lige fra nye badeværelser, nye køkkener, nye gulve og ny vægge.​

Find vej med Google Maps

Skriv til os

Har du spørgsmål til vores ydelser, eller ønsker et uforpligtende tilbud på eksempelvis nyt badeværelse eller køkken, så er du velkommen til at skrive til os.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Adresse

M5 Byg-Concept ApS 

Tåstrupvej 30

2690 Karlslunde

​​

CVR: 38771604

Kontakt os

☎ Tlf.: 26 19 81 32

✉ E-mail: info@m5-byg.dk

MEdlem af:

Vi støtter

Følg os